Klostervangen, maj 2017. Referat fra afdelingsmøde, afd. 25, Klostervangen, tirsdag 9. maj 2017 på Scandic City Hotel.

Afdelingsmødet blev indledt med velkomst af formand for vores afdeling Anders T. Nielsen, som bød beboerne velkomne og til Bendt Nielsen, vores kontaktperson i organisationsbestyrelsen samt Betina Højmark fra administrationen.

Et stemmeudvalg blev nedsat med Betina som formand.

Referent Thomas Kjærgaard fra afdelingsbestyrelsen.

92 husstande var repræsenteret.

Dagsorden:
1. Valg af dirigent.

2. Beretning og driftsbudget.
   a. Fremlæggelse af beretning for perioden siden sidste møde.
   b. Godkendelse af afdelingens driftsbudget for det kommende år.

3. Behandling af indkomne forslag.

4. Valg.
   a. Valg af 3 medlemmer til afdelingsbestyrelsen.
       På valg er Steen Schrøder Nielsen, Per Ohms og Anders Nielsen.   
   b. Valg af 2 suppleanter til afdelingsbestyrelsen.
       På valg er Alex Carstensen og Birgitte Talbi.

5. Eventuelt.

Pkt. 1
Valg af dirigent.

Bendt Nielsen, næstformand i AAB`s repræsentantskabs bestyrelse blev foreslået og valgt. Han konstaterede, at mødet er lovligt varslet og takkede for valget.

Pkt. 2
a. Beretning

 


En beboer fremsatte forslag om urafstemning.
Få personer stemte for forslaget om urafstemning, som således blev forkastet.

Den skriftlige beretning var omdelt til alle beboere ugen før mødet. Anders fremhævede væsentlige enkeltpunkter:Han refererede vedtagelsen af helhedsplanen med de vedtagne emner og gjorde opmærksom på, at andre af tilvalgspakkerne kan tilvælges ved senere lejligheder, hvis beboerne ønsker det, da disse jo alligevel ikke kunne støttes gennem helhedsplanen. Han inviterede interesserede beboere til at indgå i et kommende byggeudvalg, der skal mødes en del gange før og under byggeprocessen.
Mange meldte sig til dette.Foruden Plus kontoret vil projektansvarlig Carina Hedevang og inspektør Carsten Kjær fra AAB være faste medlemmer af udvalget sammen med afd. bestyrelsen.

I forhold til genhusning af beboere i kommende tilgængelighedsboliger vl i bestyrelse og AAB arbejde for de bedst mulige løsninger for de enkelte.

Nu er varmemesterkontoret lukket og erstattet af driftscenter midt, åben 7.30 - 14.30. Vi håber, AAB hurtigst muligt vil komme med brugbare løsninger på udlån af boremaskine, gæste-p-kort og affaldsposer.

Der har været knas med booking af de nye vaskemaskiner, med til fravalg af sæbedosering og indstilling af tørretumblernes tørringsgrad. Vi har fremtids planer om at installere ekstra tørretumbler i strygerullerum.

Rottesikring. Kloakfælder er meget bekostelige. Installation kan løbe op i kr. 200-250.000 samt årlige vedligeholdelsesudgifter på kr. 70-80.000. Overjordiske rottefælder kan klares for lidt over 10.000 kr. / år.

Afd. 25`s økonomi er sund.

Thomas fra Klostervangens Energi- & miljøudvalg beskrev, hvad udvalget har arbejdet med i det seneste år, især giftfri Klostervang. Desuden vores hemmelige kilde, affaldshåndtering, oprydningsdag, digitale og teknologiske grønne løsninger på fremtids emner.

Herefter forskellige kommentarer fra beboere om beretningen, som handlede om problemer vedr. vaskemaskiner, tørretumblere, giftfri udearealer, rottefælder. Kritik af, at der endnu ikke er løsning på udlån af boremaskine oa. Formand Anders svarede. 

En beboer mente, vi skal arbejde videre med spørgsmålet om kloakfælder.

Beretningen blev enstemmigt vedtaget.

Pkt. 2
b. Driftsbudget for 2018

Anders gennemgik hele budgettet. Der er afsat kr. 300.000 til klostervangens 50 års jubilæum i 2018. Der er afsat 3 mill. kr. til fornyet ankomstrum i Grønnegade, (blev vedtaget på sidste års afd. møde).

Vi har en sund økonomi og vores m2 pris i husleje er lavere end gennemsnittet i AAB.

Der kom en del spørgsmål fra beboere og især en hulens masse kritiske fra en enkelt person.
Formanden svarede og opfordrede den kritiske beboer til at kontakte bestyrelsen efterfølgende for at afklare diverse spørgsmål.

Herefter blev driftsbudgettet vedtaget.

Pkt. 3
Behandling af indkomne forslag


Fordslagene var jf. foreningens vedtægter allerede udesendt til alle beboere 1 uge før mødets afholdelse.

Forslag 1: Tilladelse til lakering af døre

Bestyrelsen fremsatte ændringsforslag: ”kun i hvide og grå nuancer” . Der kom et yderligere ændrindringsforslag:”Lakering ellermaling af autoriseret maler”.
Med de 2 ændringsforslag blev forslaget vedtaget.

Forslag 2: Dråbemærkede vandhaner

Forslaget bortfalder, da AAB i forvejen kun bruger de omtalte armaturer.

Forslag 3: Om tildeling af antal
                   P-pladser i glashuset

Bestyrelsen havdeet ændringsforslag: at der står ”et indregistreret motorkøretøj” i stedet for” personbiler”. (Linje 10).
Med den ændring blev forslaget vedtaget

Forslag 4: At vaskemaskinerne ændres
                  til at kunne modtage,
                  vaskepulver, flydende sæbe
                  og skyllemiddel.

En del diskussion for og imod.
Forslaget  blev forkastet.

Forslag 5: At sætte vaskemaskinerne
                  op som almindelige maskiner

Forslaget blev trukket.

Forslag 6: At et hovedbestyrelsemedlem
           ikke kan sidde i en lokalbestyrelse

Forslaget  blev forkastet.

Forslag 7: At afdelingsmødet deles op i 2

Det er stadig op til den siddende bestyrelse, hvordan et afd. møde skal afholdes.
Forslaget  blev forkastet.

Forslag 8: gratis indkøbs- og
                  udbringningsservice

Her kom en lang diskussion om muligheder og umuligheder for at gennemføre forslaget.
Forslaget 
blev forkastet.

Forslag 9: At husdyr reglen udvides til
                  at gælde forbud mod besøg
                  af hunde og katte

Emnet blev til en meget langdiskussion, hvor flere mente, det er meget restriktivt. Omvendt blev der argumenteret for forslaget især fra bestyrelsen, da det er meget svært med nu værende regler at bevise, at beboere holder hund eller kat og dermed få sat de beboere ud, som ignorerer vores regler, selv om de får klager fra beboere og administrationen.
Forslaget blev vedtaget

 

Forslag 10: Om dyrehold

Forslaget blev trukket.

Pkt 4.a.
Valg af tre bestyrelsesmedlemmer

Steen Schrøder Nielsen,
Per Ohms og 
Anders T. Nielsen
blev alle genvalgt.

 

Pkt 4.b.
Valg af to suppleanter

Birgitte Talbi blev valgt som 1. suppleant.
Lene Gaba som 2. suppleant.

Pkt 5
Eventuelt

En beboer snakkede om generaler og løjtnanter, og talen mundede ud i. at den gode Per Ohms fra bestyrelsen og hans søde kæreste Jane blev dekoreret med gyldent slips, medaljer og pokaler samt chokolade og en god flaske vin for en stor og hjælpsom indsats til mange beboere gennem årene og deres måde at være på. Festligt indslag med stort bifald.

En beboer takkede bestyrelsen for årets arbejde og tog emnet om brug af fritidsrummene op med en opfordring om at gøre alle tilbud mere åbne og synlige, så man ge flere beboere kan få glæde af vores muligheder.

En beboer synes, det vil være fint med en beboergruppe, der skal tage vel imod nye tilflyttere. (Er allerede under forberedelse).

 


Dirigenten takkede for god ro og orden og dermed sluttede den formelle del af mødet

Formandens tak til de fremmødte

Herefter sluttede mødet med en kort kommentar fra Anders om at spørgsmålet om form på afdelingsmøder står åbent. Tak til dirigenten, mødets deltagere, administrationen og bestyrelsen - kom godt hjem

Referent:


Thomas Kjærgaard
Næstformand
Afd. 25, Klostervangen.

Last updated 05-06-2020 00:00:00