1. Individ i et fællesskab.

Det betyder:

• Beboeren skal kunne tage ansvar for sig selv ved at sætte personlige grænser, bevare sin egen integritet, så individet ikke forsvinder i fællesskabet. Men samtidig skal beboeren kende, aflæse og respektere andres grænser.
• I dagligdagen hjælper bestyrelsen ikke beboerne med at sætte egne grænser eller sætte ord på, hvad de vil være med til/ ikke med til. Men vi giver alle mulighed for at blive hørt og forstået - også selv om resultatet ikke nødvendigvis bliver, som den enkelte beboer ønsker.
• Bestyrelsen giver heller ikke beboerne værktøjer til selv at forsøge sig med konfliktløsning, men vi opfordrer altid til at bilægge stridigheder i mindelighed - start med at tale sammen!

• Det er vigtigt at være bevidst om egne ressourcer og om egen betydning for fællesskabet, men også omvendt: Beboerfællesskabets betydning for én selv.
• Vi hjælper om muligt beboerne med at få øje på egne ressourcer, men også at gøre brug af andre beboere, når det er hensigtsmæssigt og der er behov for det.
• Ved at arbejde ud fra En Fælles Baggrund, nemlig at vi alle er beboere i Klostervangen, får beboerne indflydelse på og tager ejerskab af deres hverdag som beboere. Det er hensigten at beboerne derved oplever anerkendelse som individer og af det, de bidrager med til beboerfællesskabet. Bestyrelsen håber herved at fremme engagement og ansvarsfølelse - og i sidste ende være med til at udvikle og styrke beboerdemokratiet.

• At være sig selv, stå fast på sine holdninger, men samtidig kunne respektere andre beboeres holdninger og vore forskelligheder er af stor betydning. Vi anerkender beboernes følelser og bakker dem op i, at det er i orden at være uenige - både med hinanden og bestyrelsen. Men det skal udtrykkes respektfuldt.
• I det beboerfællesskab, som vore blokke er, er det godt at turde tage udfordringer op, turde tage initiativ, være handlekraftig og vedholdende. I bestyrelsen opfordrer vi alle beboer til at prøve nye ting, turde byde ind på en beboeraktivitet eller bestyrelsesarbejde. Bestyrelsen støtter og hjælper beboerne med ikke at give op overfor en svær opgave som f.eks. at samle interesse om en ide eller at udvikle nye beboeraktiviteter.

• For at et beboerfællesskab kan fungere, så kræver det også en vis portion selvstændighed og evne til at træffe valg. Bestyrelsen prøver at give beboerne valgmuligheder, som de kan overskue - og hvor beboerne har et reelt valg. Men der er også mange beslutninger, som egenhændigt træffes af bestyrelsen: Bestyrelsen er valgt af beboerne og træffer derfor de beslutninger, som er bedst for fællesskabet. Vi oplyser også beboerne om, at valg og de efterfølgende beslutninger har konsekvenser. Til tider uforudsete konsekvenser.

• Ikke alle beboere er lige modige eller frembrusende. Derfor er det vigtigt at vi alle, beboerne og bestyrelsen, som også er beboere i Klostervangen, er lyttende og tålmodige, så der også bliver plads til at lytte til de lidt mere stille beboere. I bestyrelsen bestræber vi os på at skabe rammerne for at alle beboere kan udfolde sig så frit som fællesskabet tillader.

• At kunne indgå i relationer og skabe godt naboskab er altafgørende. Nogen siger endda at godt naboskab kan være ”livets salt”. Godt naboskab giver tryghed og kan være det frirum, hvor man tør afprøve ideer – og tør få et modspil. At kunne etablere og bevare godt naboskab kræver, at man taler med hinanden og lærer hinanden at kende.
• I bestyrelsen tager vi naboskab alvorligt. Vi kan ikke skabe godt naboskab for beboerne, men vi kan støtte dem i at bevare det gode naboskab og i at udvikle nye. Vi anerkender, at det er hårdt arbejde for beboerne: Godt naboskab er noget man skal øve sig i at kunne etablere og bevare. Derfor er det vigtigt at beboeren øver sig hver dag fra første dag man flytter ind i Klostervangen.

• I bestyrelsen tilstræber vi at skabe rammerne. Vi kan – ud fra vores fysiske forudsætninger – forsøge at etablere faciliteter og dermed rum til aktiviteter og udfoldelse, og vi kan give plads til naboskab på tværs af blokke og opgange. Vi kan også opfordre beboere til at invitere en nabo, overbo, underbo eller en nabo fra en anden opgang eller blok med hjem eller mødes i beboerhuset.

2. Respekt for andre mennesker og deres forskelligheder.

Det betyder:

• Alle beboere har lige ret til at være en del af fællesskabet. Beboere er forskellige og har forskellige baggrunde og vilkår. Bestyrelsen arbejder bevidst med forskelligheder, taler åbent med beboerne om det. Vi ser alle vore forskelligheder som en berigelse og en styrke.
• Det er bestyrelsens holdning, at alle beboere har styrker. Samtidig er det også vor holdning, at det er i orden, at ikke alle er lige ressourcestærke og at vi ikke altid alle er lige gode til alting. Men man behøver f.eks. ikke være en ringere nabo eller mindre værdifuld for fællesskabet af den grund.
• Respekt handler i høj grad også om at kunne acceptere andres grænser og handle derefter. Bestyrelsen tilstræber at guide beboerne til at se/høre, hvilke budskaber andre beboere sender og handle hensigtsmæssigt. Derved kan vi alle måske undgå misforståelser og bilægge stridigheder inden de eskalerer og bliver til uløselige konflikter.
• Vi er mange beboere sammen på et relativt lille areal, og ofte har vi som beboere samtidige og modstridende behov og ønsker. Derfor opfordrer bestyrelsen alle til at indse nødvendigheden af, at kunne udsætte egne behov, når situationen kræver det, gå på kompromis, vente lidt med at fremture og derved vise hensyn til andre.

3. Åbenhed.

Det betyder:

• Dialog er altafgørende i samspillet mellem mennesker - altså også Klostervangens beboere. Her mener bestyrelsen både den verbale og nonverbale dialog. Derfor er det vigtigt, at beboere også lærer at aflæse andres signaler i form af f.eks. mimik, kropssprog og betoning - tal med dem der bor i Klostervangen, så du kender "stemningen" blandt naboer og resten af beboerne, sig "God Morgen", smil og hils på dine naboer, øvrige beboere og ejendommens funktionærer.
• I konfliktsituationer opfordres beboerne til at bruge dialogen som redskab til at løse problemet. I et beboerfællesskab er det godt for den enkelte at turde stå frem og vise både følelser, men også bevare saglighed, for at undgå at problemer eller konflikter blæses ud af proportioner.
• I bestyrelsen tror vi på at alle beboere har en naturlig nysgerrighed, initiativlyst og ønske om at påvirke egen situation, selv om det ofte er svært at få øje på i dagligdagen. Gennem vort bestyrelsesarbejde skal vi støtte disse egenskaber ved at engagere os, dvs. vi skal også lade os rive med af begejstring over nye tiltag, og undersøge hvordan vi som beboervalgt bestyrelse kan støtte beboertiltag, både formelt eller uformelt. Og vi skal dele ud af den relevante administrative viden, vi har i bestyrelsen.

• Bestyrelsen skal være fleksibel, kunne indtage og ændre holdninger i forhold til situationen og i takt med at argumentationen ændrer sig.

• Som beboer skal man kunne klare omstillinger med baggrund i en ændret og til tider uforudsigelig rytme og hverdag. I bestyrelsesarbejdet forbereder vi så vidt muligt beboerne, før der skal ske noget nyt og meget bliver gentaget.

• Bestyrelsen overvejer løbende hvordan vi bedst muligt kan kommunikere relevant information ud til de øvrige beboere - uanset om det er af orienterende karakter eller det er information, som lægger op til at beboerne kan gøre deres indflydelse gældende i beslutningssammenhænge. Derfor har bestyrelsen et fast kommunikationspunkt på dagsordenen til bestyrelsesmøderne.
• Bestyrelsen ses ofte som betydningsfulde rollemodeller. Kan vi som bestyrelsesmedlemmer finde ud af at agere sagligt og konstruktivt og få noget godt ud af de uforudsigelige og uforudsete situationer, vi ofte står i, så er sandsynligheden for at beboerne også kommer til at agere hensigtsmæssigt meget større.