Referat af ekstraordinært bestyrelsesmøde, Afd. 25, Klostervangen. 2015-06-30

Dagsorden

Deltagere
:
Anna, Anders, Bentha, Gitte,  Per, Steen, Thomas

Gæster:
Inspektør Anders Ærenlund Kjeldgaard, AAB administration

Tid: 19.00 - ca. 21.15

Sted: Bestyrelseslokalet, Langelandsgade 52, 1. sal

 

 Mødet havde kun ét punkt:

1. Betalingsvaskeri

Som konsekvens af beslutning på afd. mødet 2015-06-20 om indførelse af betalingsvaskeri bliver vores vaskemaskiner fra 2016-01-01 kodet til at registrere hver vaskestart og vi vil over huslejen blive opkrævet det beløb, vasken koster.

I forslaget står, at vi skal betale f.eks. kr. 8,- pr vask. Bestyrelsen har besluttet af miljøhensyn og begrundet i faktiske udgifter til el og vand at differenciere betalingerne, således at de mest ressourcekrævende (el og vand) og dermed mest miljøbelastende vaske skal koste mest og de koldere vaske skal være billigere, men sådan, at alle vaske gennemsnitligt skal koste 8 kr, som vi beslutttede på afd. mødet og som vi skal nå for at få økonomien til at holde i Klostervangens driftsbudget.

Temperatur Pris i kr
90 grader 12,-
60 grader 9,-
40 grader 7,-
30 grader 6,-
under 30 grader 5,-

 

Som konsekvens af indførelse af brugerbetaling på vaskemaskinerne bliver der fra 2016-01-01  trukket gennemsnitligt kr. 65 pr. måned fra huslejen, så den varslede husleje pr. 1. januanr 2016 vil således blive ca. kr. 65 lavere end den allerede udmeldte.

Når der er tale om ca. kr. 65 skyldes det at der er forskellig husleje ud fra kvadratmeterfordelingstallet (store = 4 værelseslejligheder får mere huslejereduktion end små lejligheder = 1 værelses, i gennemsnit kr. 65,-) Ved at nedsætte huslejen med i gennemsnit kr. 65,- pr. måned pr. lejlighed skal der finansieres kr. 65 x 12 måneder x 380 lejemål = kr. 296.400,-
Det vil sige at der ikke bliver fuld brugerbetaling af fællesvaskerierne idet kun kr. 296.400 af de godt kr. 420.000, som vaskerierne forventeligt kommer til at koste i 2016 finansieres gennem brugerbetaling.

Med de i tabellen viste beløb forventer AAB administration og bestyrelsen at kunne finansiere de kr. 296.400,- som huslejereduktionen kræver.

Tørretumblere bliver fortsat betalingsfri. Ved renovering af vaskerierne i 2016 får vi nye og mere energirigtige maskiner som fx. kan indstilles til automatisk sæbedosering og mere præcis vejning af tøjet.

 

 
Referatet udfærdiget af Thomas  
Sidst opdateret 10. juli 2015, kl. 10:28
af Anders T. Nielsen
 

Last updated 05-06-2020 00:00:00